Få dit kørekort til bil på vores køreskole inkl. teori og køretimer
Er det endelig blevet din tur til at tage kørekort, og leder du derfor efter en trafikskole nær dig? Så er vi hos Koefoeds Køreskole et oplagt valg. Vi holder til i Haderslev, og vi har derfor elever fra både lokalområdet, Vojens, Christiansfeld og andre omkringliggende områder.
Det skal være en god oplevelse at tage kørekort hos os
Det er utroligt vigtigt for os, at det bliver en god oplevelse for dig at tage kørekort hos os. Vi ved, at mennesker lærer forskelligt, og vi går meget højt op i den enkelte elevs behov. Vi kunne derfor aldrig nogensinde finde på at skælde en elev ud, fordi vedkommende ikke har forstået stoffet eller gentagne gange gør noget forkert ude i trafikken. Tværtimod. Så finder vi andre måder at undervise på, så du lærer det, du skal og samtidig får en god oplevelse ud af det. Vi er gode til at håndtere og imødekomme unikke behov, og vi er altid fleksible, så vidt det er muligt.
Vi tilbyder selv kurser i førstehjælp
Vi afholder førstehjælpskurser til både vores egne køreskoleelever, virksomheder, skoler, uddannelsessteder og lignende – alle der ønsker at lære førstehjælp eller at få genopfrisket det. Dette tilbyder vi i hele Region Syddanmark, men for vores køreskoleelever foregår det på vores egen adresse, så du slipper for at skulle tage et nyt sted hen.
Hvad koster et nyt kørekort inkl. undervisning og køretimer?
Nedenfor kan du finde en oversigt over alle vores priser, herunder vores pris på lovpakken til kørekort B.
Se vores priser her