Her kan du læse om forskellige punkter inden køreprøven.
Ratslør
Nyere biler må normalt ikke have ratslør. Det betyder at hjulene straks skal følge rattets bevægelse. Har bilen servostyring, skal motoren først startes. Lig en finger på rattet og vibrer det. Se efter at venstre forhjul bevæger sig. For at tjekke ratslør på højre forhjul, skal du bede din sagkyndige vibrere rattet og du skal gå over til det højre forhjul og se at det bevæger sig.
Servovæskebeholderen
Servovæskebeholderens væskestand skal følge bilens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved, at væskestanden er mellem min og max mærket eller at kontrollampen herfor ikke er tændt.
Bremsepedalen
Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen. Hvor langt ned den må komme afhænger af bilen (normalt må den kun kunne trædes halvt ned). Bremsepedalen må ikke synke når den holdes nedtrådt.
Håndbremsen
Håndbremsen skal være mekanisk, skal kunne holde bilen standset på hældende vej, skal kunne blive stående fastspændt og skal kunne standse bilen sikkert.
Vakuumforstærker
Vakuumforstærkeren (eller bremseforstærkeren) kontrolleres ved at træde 3-4 gange på bremsepedalen. Start motoren med kobling og bremsepedal trådt ned. Bremsepedalen skal da synke et lille stykke.
Bremsevæskebeholderen
Bremsevæskebeholderen skal være fyldt til mellem min og max mærket og det aflæses udenpå beholderen. Mangler bilen bremsevæske vil lampen for bremsefejl lyse eller blinke.
Generelle regler for lygter
Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, alle lygter skal kunne lyse og lygter i et lygtepar skal have ens lysstyrke og farve.
Positionslys
Positionslyset skal kunne ses på 300 meters afstand, være hvidt eller gulligt og det må ikke blænde.
Nærlys
Nærlyset må ikke blænde. Derfor skal overkanten af lysgrænsen falde med mindst 1%. Stil dig foran nærlyslygten. På højre lår sætter du en finger i lysgrænsens øverste kant. Gå 1 meter tilbage og lysgrænsen skal være faldet med mindst 1 cm. Endvidere skal nærlyset oplyse vejen mindst 30 meter foran bilen og være højre assymetrisk så man bedre kan se de bløde traffikanter.
Fjernlys
Fjernlyset skal mindst oplyse vejen 100 meter foran bilen. Fjernlyset må gerne blænde.
Stoplygter
Stoplygterne skal lyse væsentligt kraftigere end baglygterne. Du skal bede den sagkyndige træde på bremsen, så du kan se at stoplygterne virker.
Blinklygter
Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. Blinke mellem 60 og 120 gange i minuttet, 1-2 gange i sekundet.
Havariblink
Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig.
Nummerpladelygter
Nummerpladelygterne skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade så den kan aflæses på en afstand af 20 meter.
Horn
Hornet skal have en klar, konstant tone. Tryk på hornet og lyt.
Motoren